Mange børn er ængstelige og har uro i kroppen. Mange børn oplever at være triste, ikke at kunne sove, være bekymrede, være følsomme, være bange for at dø, være bange for at mor og far skal dø, have mareridt, være urolig for fremtiden, være bange for at blive ladt alene.
Det er ikke fordi de børn ikke også er glade og kan fungere i hverdagen. De kan sagtens lege med andre, gå i skole, glæde sig over gaver og sjove ting, grine, være med i fællesskabet og gøre det, der bliver sagt. På nogen børn kan man slet ikke se, hvad der også foregår indeni.
Inden i en krop, der oplever uro og angst, er et nervesystem, der er ubalanceret.
Der vil være et overstimuleret sympatisk nervesystem , som er vores alarmberedskab, vores kæmp, flyt og frys forsvar, når vi føler os truet.
Modsat vil det parasympatisk nervesystem være understimuleret eller sat på pause. Den del af nervesystemet sørger for at vi hviler, stresser af, fordøjer og omsætter mad og følelser og oplevelser. Et nervesystem som styrker immunforsvaret og gør os modtagelig for indlæring og udvikling.
Når et barn er stresset, har det sværere ved at mærke sig selv, trække vejret ordentligt, bliver hurtigere træt, ked af det og føler mindre glæde. Fysisk kan barnet blive oftere syg, få dårlig fordøjelse, sværere ved at lære nyt og sværere ved at begå sig socialt.