Om mig
Hvem er jeg
Trine Elisabeth Winther
Citat: ”Perfektion opnås ikke ved, at der ikke kan tilføjes mere, men når der ikke længere kan tages noget væk.”
Min overbevisning
I hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med menneskets sundhed og sygdom. Sundhed i form af balance i livets facetter. For meget og for lidt er ubalance, men det sker alligevel sådan cirka hele tiden. Altså er noget er på vej til at blive for meget eller for lidt. Det er livet præcis som det er og som det skal være. For mig handler det om at livet er i et konstant flow og bevægelse, hvilket giver os følelsen af at være levende. Det handler om at balancere bevægelserne, og med visdom, nærvær og opmærksomhed lære at mærke, når vi er på vej ud af balance. På den måde bruger vi mindre energi på ligegyldige temaer i vores liv og bliver bedre til at fokusere på det, som giver livet mening og kvalitet.
Yoga og mindfulness har givet mig en følelse af at finde ind, finde ro og finde hjem. Med tiden har fulgt en befriende lettelse over at slippe mange af mine anstrengelser og kampe, som ofte har handlet om mine egne forestillinger og forventninger om, hvad jeg ”burde” levere, leve op til og præstere. Og så bliver livet lettere, mere umiddelbart og med adgang til følelser som taknemmelighed, kærlighed, rummelighed og overbærenhed. Det opleves som om mit liv er blevet mere intenst og med større kvalitet, og at jeg føler mindre trang til at yde og satørre behov for at nyde. Det er et skønt sted at være, og jeg ønsker af hjertet at dele med dig og inspirere dig, så du kan tage allerbedst vare på dig og dit liv.
Det gør jeg via
- Yogarejser med mindfulness, tema workshops som f.eks “Åndedrættet” – “Chakra yoga og Yoganidra” – “Yogamassage” – “Faceyoga og Fodyoga” – “Belastningspsykoligi og Skyggearbejde” og vandredage i samarbejde med Spies rejser
- Yoga Retreats og 1 dags events på Kragerup Gods
- Yoga undervisning i FitnessX i Slagelse
- Mindfulness kurser
- FaceYoga og Ansigtszoneterapi undervisning og individuelle behandlingsforløb med hjemmeprogrammer
- Kurser for plejeforældre og andre faggrupper i forhold til at støtte og hjælpe børn og unge med særlige behov via yoga/mindfulness/åndedræts teknikker og fysiske berøring, øvelser og kropsterapi. Disse kurser er i samarbejde med psykoterapeut Tina Hutnik.
- Spædbørns- og børnebehandling samt kurser i spædbørnsmassage
- 1 til 1 eller gruppe sessioner med bl.a. EFT teknikker, åndedrætstræning, personlige yoga- og træningsprogram, Z helth terapi.
Min faglige Baggrund
Yogalærer
RYT certificeret yogalærer i hatha, vinyasa og yin yoga fra Indien. Uddannet faceyoga instruktør. MediYoga instruktør (medicinsk yoga) for voksne, unge og børn. Undervist yoga siden 1996.
Mindfulness instruktør og Mentor
Uddannet mindfulness instruktør og mentor fra At Work skolen.
Sygeplejerske
Uddannet sygeplejerske. Arbejdet på føde- og barselsafdelingen, medicinsk afdeling, akut kirurgisk, akut modtagerafdeling og på akut børnemodtagelsen samt børn- og ungeafdeling. Arbejdet som ulandsfrivillig i Nicarague og på Filippinerne.
Krisemedarbejder og Sygeplejerejseledsager
Uddannelse i psykotraumatologisk intervention ved Center for Beredskabspsykologi. Arbejder som flyveledsagersygeplejerske og krisemedarbejder i medical team hos Gouda og Gensidige forsikring. Når en forsikringstager bliver syg eller udsat for en voldsom oplevelse i udlandet og har brug for sygeplejeassistance under hjemtransport, sendes jeg ud og for at ledsagere personen hjem.
Spædbørns- og Børnebehandler
Uddannet spædbørns- og børnebehandler. 2022 Uddannet i traumebehandling med fokus på kroppen. Afholdt kurser i spædbørnsmassage, fødselsforberedelse, efterfødselstræning, førstehjælp til forældre med børn, barnets motoriske udvikling og sanseintegration. Behandler børn med ubalancer og manglende trivsel. Afholder kurser for plejeforældre eller andre aktuelle grupper i forhold til børn med særlige behov.
Faceyoga terapeut og Ansigstzoneterapeut
Faceyoga kan bruges som en yogaundervisning men også som behandling, hvor du kan købe et forløb med et personligt faceyoga program til dine behov samt videoer med dine øvelser. Ansigtszoneterapi gives som behandling.
Øvrige uddannelser
EFT terapeut (emotional freedom tecniq) – Kranio Sakral terapeut – Doula (fødselshjælper) – Ernæring- og livsstilsvejleder – Personlig træner – Massageterapeut – Z-health terapeut – DORN- metode terapeut.
Fitness historie
Fra 1988 debuterede jeg som aerobic instruktør, det var sjovt. Siden blev det til undervisning i step, slides, mor/barn og gravid træning, boldtræning, pilates, TRX training, zumba, crossfit, funktionel træning, yoga og mindfulness.
Samarbejdspartnere
Kragerup Gods
I samarbejde med Kragerup Gods laver jeg yoga retreats og yoga events med vildmarks spa. Du kan se mere under menuen: Yogarejser.
Kragerup Gods danner de smukkeste rammer for selvforkælelse. Derudover byder godset på spændende oplevelser og aktiviteter i naturen som: Go high – fodbold golf – vildmarks spa – kano – cykelture – vandreruter – overnatning i shelter.
Kragerupgårdsvej 33 – 4291 Ruds Vedby
Spies Rejser
I samarbejde med Spies rejser tilbyder jeg yogarejser til forskellige destinationer i og uden for Europa. Yogarejserne går bl.a. til skønne hoteller på Kreta, Rhodos, Kalymnos, Lefkas, Madeira, Kap Verde, Grand Canaria, Gambia, Kroatien. Rejserne kan være sammensat af f.eks yoga, mindfulness, vandring, besøg på lokale markeder og skoler (Gambia), sejltur evt. med snorkling og lokal udflugter.
Se mere om dette under: Yogarejser
Psykoterapeut Tina Hutnik
I samarbejde med Tina laver jeg kurser om børn med særlige behov til bl.a. plejeforældre og pædagoger.
Tina er uddannet psykoterapeut MPF og er desuden med på udvalgte yogarejser, hvor hun afholder workshops, som handler om at arbejde med egne kerneværdier og skyggesider. Det er et meget spændende og givende supplement til yoga og mindfulness praksis på rejserne og giver dig redskaber til dybere refleksion og forståelse af egne reaktioner, adfærd og valg i livet.
Læs mere om Tina her.