Et stresset barn
Er dit barn stresset?
Hvad gør stress ved dit barn
Mange børn er ængstelige og har uro i kroppen. Mange børn oplever at være triste, ikke at kunne sove, være bekymrede, være følsomme, være bange for at dø, være bange for at mor og far skal dø, have mareridt, være urolig for fremtiden, være bange for at blive ladt alene.
Det er ikke fordi de børn ikke også er glade og kan fungere i hverdagen. De kan sagtens lege med andre, gå i skole, glæde sig over gaver og sjove ting, grine, være med i fællesskabet og gøre det, der bliver sagt. På nogen børn kan man slet ikke se, hvad der også foregår indeni.
Inden i en krop, der oplever uro og angst, er et nervesystem, der er ubalanceret.
Der vil være et overstimuleret sympatisk nervesystem, som er vores alarmberedskab, vores kæmp, flyt og frys forsvar, når vi føler os truet.
Modsat vil det parasympatisk nervesystem være understimuleret eller sat på pause. Den del af nervesystemet sørger for at vi hviler, stresser af, fordøjer og omsætter mad og følelser og oplevelser. Et nervesystem som styrker immunforsvaret og gør os modtagelig for indlæring og udvikling.
Når et barn er stresset, har det sværere ved at mærke sig selv, trække vejret ordentligt, bliver hurtigere træt, ked af det og føler mindre glæde. Fysisk kan barnet blive oftere syg, få dårlig fordøjelse, sværere ved at lære nyt og sværere ved at begå sig socialt.
Hvordan hjælper jeg mit barn?
Hvad kan du gøre og hvad kan jeg gøre?
Hvad kan du gøre og hvad kan jeg gøre?
1. Det første du kan gøre er at sørge for, at dit nervesystem er balanceret og roligt. Kun når du selv er rolig kan du være den trygge favn, dit barn kan læne sig mod. Træk vejret dybt. Læg dine bange tanker og følelser (eller måske irritation) på hylden og bare vær til stede med barnet. Du behøver ikke at tage det op (kan være lidt svært med en 12årig), en aende hånd på ryggen, i nakken, på overarmen, på brystet eller endnu bedre et længerevarende knus eller anden fysisk berøring hjælper også. Lad barnet mærke, at du er der for det med din ro og tryghed. Begynd ikke med forklaringer eller forsikringer om, at det nok skal gå væk. Tænk på spædbarnet, som du heller ikke forklarede til, men bare var der for og trøstede. Dit barn har evnen til at genfinde balancen. Du støtter bedst den proces ved blot at være kærligt tilstede og rumme processen.
2. Lær dit barn at trække vejret dybt og roligt. Interessant nok kan man ikke både have en rolig og dyb vejrtrækning og samtidig være stresset. En fokuseret vejtrækning er derfor et fantastisk værktøj til at genetablere ro. Læg en hånd på dit barns mave og lad barnet forestille sig, at der inde i maven er en stor ballon. Tal om, hvilken farve og form ballonen har. Måske har den prikker på eller lavet af guld? Guide dit barn i, hvordan det kan fylde ballonen helt op med luft og langsomt puste luften ud igen.
3. Kontakt mig for forskellige massageteknikker, tapping øvelser (energiøvelser), åndedrætsøvelser og mindfulness teknikker, som du kan lære af mig og bruge til dit barn.
