Yoga Stilarter

Hvad er Yoga

Man kan kalde yoga for det fysiske udtryk af mindfulness

Yoga betyder union: En oplevelse af at forene din krop, dit sind og din spiritualitet og på den måde lærer dig selv at kende og føle dig hel som menneske. Yoga og union er ligeledes at forene dig med mennesker omkring dig, naturen og universet. 

Yoga er en øvelse i nærvær:i At mærke kroppen og trække vejret fuldt og roligt. Ved at arbejde med kropsstillinger (asanas) og åndedrættet (pranayama), kan du lære at vende opmærksomheden indad, opleve dig selv som den du er og finde indre ro. Ved hjælp af yoga kan du lære at være mere energisk og vågen i nuet og mestre din hverdag bedre.

Yoga giver fysisk styrke, forbedrer din balance og bevægelighed og giver dig en sund og æstetisk kropsholdning.

Historie: Yogaen stammer fra Indien og er et 5.000 år gammelt træningssystem for krop og sind. Den ældste beskrivelse af yoga stammer fra værket Yogasutra, som er en af ialt seks filosofiske tekster i Hinduismen. 

Yoga består ifølge Yogasutra af otte trin: Moralske leveregler – etiske leveregler – fysiske yogastillinger – åndedrætsøvelser – kontrol over sanserne – koncentration – meditation – højere bevidsthed. På den måde kan yoga blive en hel livsstil og en måde at udvikle sig som menneske, fysisk, mentalt og åndeligt.

Ansigts Yoga / Faceyoga

Afspændende, forfriskende og opløftende

Afspændende, forfriskende og opløftende

Yoga for ansigtet – men med betydning for hele dig. I ansigtsyoga arbejder du på ansigtets hud, underhud, bindevæv, muskulatur, blodcirkulation, lymfesystem, energisystem, nervesystem og akupunkturpunkter forbundet til hele kroppen.

Ansigtsyoga kan også kaldes fremtidens naturlige ansigtspleje – det er stressterapi, egenomsorg og ekstremt effektiv anti-ageing helt uden kunstige kneb.

Vores ansigt afslører, hvordan vi har det. Om vi bekymres, om vi er udmattede, om vi er sunde og vitale og med hvilken energi, vi møder vores liv. Med ansigtet fortæller vi, bevidst og ubevidst, verden hvem vi er, og hvordan vi har det. Vores ansigtsudtryk og evne til at bevæge vores ansigtsmuskler har også stor betydning for vores evne til at vise følelser og udtrykke empati.

Du kan få skræddersyet et program med øvelser, som passer til dine behov. Med blot 10 min.`s øvelser dagligt vil du tydeligt kunne mærke og se forskel. Se mere under behandlinger.

indre forandringer

  • Færre hovedpiner, kæbespændinger og mindre skæren tænder
  • Mentalt fokus
  • Meditativ tilstand
  • Medvirkende i forhold til stressbehandling
  • Medvirkende til at balancere hormonbalancen
  • Løft af prana (livsenergi) og balancerer meridianbaner (energibaner)
  • Bedre søvn
  • Ro i øjnene og et mere fokuseret blik

Visuelle forandringer

  • Mimikken bliver mindre anspændt og mere hensigtsmæssig
  • Mimikken bliver mere nuanceret og levende
  • Færre hævelser i ansigtet
  • Reducering af visuelle træthedstegn
  • Færre rynker, slow aging
  • Mere glød og udstråling
  • En sundere hud og færre urenheder
  • Kosmetiske: Mere markeret kæbelinje, strammere hals, løftede øjenlåg, fyldigere læber og kinder

MediYoga

Medicinsk yoga

MediYoga er en terapeutisk og forskningsbaseret yogaform, som tager udgangspunkt i i yoga fra det nordlige Indien og Tibet, med rødder i den tantriske tradition. MediYoga er udviklet gennem klinisk og terapeutisk arbejde med mange hundrede mennesker i Sverige og gennem studier verden over fra 1996.

 

Hvad gør MediYoga unikt:

  • Yogaformen er udviklet til at være terapeutisk.
  • Forsknings baseret evidens for virkning af MediYoga som redskab til rehabilisering af grupper med forskellige behov som: astmatikere, udbrændte personer med forskellige rygproblemer, søvnforstyrrelser, parkinson, migræne m.m.
  • MediYoga terapeuter har alle en sundhedsfaglig baggrund.
  • Omfatter nøje sammensatte yogaprogrammer kombineret med åndedræts- og koncentrationsteknikker og dybtvirkende meditationer.
  • MediYoga programmerne kan tilpasses og udøves af alle, også udmattede og kroniske syge personer.
  • MediYoga er integrativ medicin i sin essens: Udfra positive forskningsresultater bruges MediYoga nu iSverige som fast rebabiliserings program efter hjerteinfakter, ligesom Universitetshospitalet i Sverige tilbyder alle sine cancerpatienter MediYoga.

 

Kontakt mig for mere information eller booking af yoga sessioner.

Hatha Yoga

Sol & Måne

Hatha yoga dækker over den fysiske yogapraksis. Langt de fleste yogaformer, der bliver undervist i vores del af verden, falder under den overordnede kategori “Hatha yoga”. Hatha yoga bliver dog ofte brugt til at beskrive en simpel, basic yogapraksis, der indeholder klassiske yogastillinger, meditation og åndedrætsøvelser – oftest udført i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne.

Fokus i Hatha Yoga er typisk på at udføre de klassiske stillinger korrekt og efter kroppens kunnen. Ha betyder ‘sol’ på Sanskrit og tha betyder ‘måne’. Sanskrit er det oldindiske sprog. Hatha repræsenterer dualiteterne i livet – yin og yang, maskulin og feminin, mørke og lys. Hatha Yoga forsøger at balancere disse modstående kræfter.

    Vinyasa Yoga

    En bevægelse, et åndedræt

    Vinyasa yoga, også kaldet Power yoga eller Flow yoga, betegner den mere dynamiske former for yoga, hvor yogastillingerne udføres i et hurtige tempo og bliver sat sammen i kortere eller længere sekvenser. Der er sjældent pause mellem stillingerne og fokus er på at skabe flow og at bevæge kroppen i takt med åndedrættet.

    I vinyasa yoga er overgangen fra én stilling til en anden lige så vigtig som dét at være i en stilling. Det vedvarende fokus på bevægelse og åndedræt kan frembringe en tilstand af meditation i bevægelse. Ved udførslen af vinyasa yoga dannes der meget varme i kroppen og det hjælper til at udskille affaldsstoffer.

    I mange former for vinyasa yoga, astanga yoga undtaget, vælger underviseren ofte selv, hvilke stillinger, der skal indgå og i hvilken rækkefølge. Derfor kan du opleve at lave nye sekvenser fra gang til gang. Vinyasa sekvenser kan også opleves på en hatha yoga klasse fx i form af de klassiske solhilsner, hvor bevægelserne kædes sammen med hinanden og synkroniseres med åndedrættet.

    Yin Yoga

    Restorativ Yoga

    Yin yoga er en stille og meditativ yogaform udviklet af Paul Grilley. Yin yoga kombinerer visdom fra taoisme og kinesisk akupunktur med den indiske yogafilosofi. I yin yoga arbejder man passivt med at strække kroppens bindevæv, og det er et godt supplement til de fleste andre yogastilarter, hvor man arbejder med at styrke og strække musklerne.

    I Yin yoga holdes stillingerne i længere tid (fra 3 til 10 min), så der er tid til at give slip og lade tyngdekraften gøre sit arbejde. Da bindevævet er stærkt forbundet med dit nervesystem er denne yogaform meget afstressende for krop og sind. Det er her de restituerer, fordøjer og omsætter føde og oplevelser, styrker immunsystemet og balancerer hormonsystemet