Mindfulness & Meditation
Man kan kalde mindfulness for det mentale udtryk af yoga
Mindfulness handler om at være i nuet, ikke i fortiden og ikke i fremtiden. En måde hvorpå du kan lære at være mere bevidst om dine tanker, følelser og kropsfornemmelser og være nærværende og tilstede. Det kan du bruge til at lære dig selv bedre at kende, i større grad handle ud fra dine reelle ønsker og behov og ikke fra gamle vaner og mønstre. Mindfulness styrker dig i at tænke positivt, finde overskud og mindske stress i dit liv. Ved at praktisere mindfulness i din hverdag og på dit job, kan du blive bedre til at træffe bevidste valg og beslutninger. Ophøre med at kritisere dig selv, når ting ikke lykkes. Blive bedre til at flytte fokus fra det, du ikke kan kontrollere til det, du kan kontrollere. Skærpe dine sanser og vær opmærksom i nuet. Gennem praksis og øvelser vil du opleve, at livet bliver mere intenst og du bliver bedre til at nyde det.
Mindfulness principper:
At møde dig selv om omverdenen med:
- Åbent sind – imødekommende og favnende
- Ufordømmende – undgå skyld og skam og at låse dig selv eller andre fast i en rolle eller situation
- Med nysgerrighed – fordi nysgerrighed giver indsigt og forståelse og udvider din bevidsthed
- Nybegyndersind – med nye øjne, som om det er første gang du oplever netop dette øjeblik
- Tålmodighed – meget vil gro af sig selv, når det får tid, ro og tillid
- Venlighed – vi spreder kærlige ringe i vandet, når vi møder os selv og verden med venlighed
- Med accept at det, som er – det giver ro i sindet at give slip på at kæmpe mod vilkår, som ikke kan ændres og giver dig samtidig energi til at arbejde på det, du gerne vil ændre.
Hvad er meditation?
Meditation er en teknik, der har været brugt i tusinder af år til at udvikle bevidstheden om nuet. Det kan involvere øvelser til at skærpe fokus og opmærksomhed, forbinde til kroppen og åndedrættet, udvikle accept af svære følelser og endda ændre bevidstheden.
Hvad gør meditation godt for?
Hjerneforskning har vist, at mindfulness og meditation påvirker de områder i hjernen som er relateret til
- Beslutningstagen, socialt samvær, empati, din evne til at mærke dig selv, modvirker stress og styrker hukommelsen.
- Hjerterytme, blodtryk, puls og åndedræt bliver roligere. Samtidig falder mængden af stresshormonet kortisol, og hjernen udskiller større mængder af signalstoffet dopamin, som er et hormon, der får os til at føle velvære.
Der er ni populære typer af meditationspraksis:
Selvom der ikke er en rigtig eller forkert måde at meditere på, kan det være godt at finde den praksis, som passer bedst til dig.
- Mindfulness meditation: Observerer tanker, følelser og kropsfornemmelser udfra mindfulness attituder. Observerer uden at indvolvere dig i dem.
- Åndelig meditation: For dem som ønsker at fordybe sig åndeligt, måske i religion og højere bevidsthed.
- Fokuseret meditation: f.eks med fokus på et flammen fra et stearinlys / opmærksomhed på åndedrættet f.eks tælle / tælle perler, lytte til en gong. Altså meditation med en koncentration og fokus på at bruge sanser.
- Bevægelsesmeditation: Gå meditation, havearbejde, tai chi – øger kropsbevidsthed. Godt for mennekser som finder ro i handling.
- Mantra meditation: Gentage ord, lyd eller sætninger. Godt for dem som har svært ved meditation i stilhed, som finder ro i gentagelser. For dem som godt kan lide lydens vibrationer i kroppen.
- Transcendental meditation: Ved brug af mantra få adgang til et mere stille niveau a sindet. Der hvor du finder stilhed, ro, krativitet, kærlighed, selvet. Skaber mere ro, overskud, fred i sindet, gennemskuelighed, overblik.
- Progressiv afslapning: At spænde og slappe af i en muskel af gangen.
- Kærlig venlighed meditation: At styrke følelsen af medfølelse ogvenlighed. Ved at åbne sindet for at modtage kærlighed for andre, for derefter at give kærlighed og venlighed til kære og nære. Ofte godt for dem som har vrede i sig.
- Visualisering meditation: Fremme følelsen af afslapning, fred og ro ved at visualisere positive scener med brug af alle sanser. F.eks ved en eksamen eller hvis man bekymrer sig meget over en forestilling i fremtiden. Stress reducerende.
Et enkelt lille top til en god start på dagen
Når du vågner, er du ude for en stressreaktion. Forskere påpeger, at netop når du vågner er der mange stresshormoner i spil. Det er fordi, at mange tænker over, hvad de skal nå, og det kalder på vores urgamle kæmp- eller flygt instinkt, hvorved vi sætter gang i stresshormonet kortisol.
Øvelse:
Når du vågner skal du bruge 2 minutter på at ligge og lytte til dit åndedræt. Når dine tanker om dagens gøremål dukker op, luk dem ned og lyt til dit åndedræt.
Når du har gjort det i 2 minutter, er du klar til at starte din dag. I løbet af dagen kan du med fordel lave små øvelser og styrke din koncentration og energi.
